Spørgsmål: info@glas-direkt.dk
Telefon: 7020 7533

Vejledning til valg af brusedøre

  

Valg af glastykkelse:

10 mm glastykkelse er den mest eksklusive.

8 mm glastykkelse er standard og passer til de fleste hængsler.

6 mm glastykkelse kan bruges til mindre døre, f.eks. under 60 cm i bredden.

 

 

Valg af glastype:

Gør dig klart om du ønsker klart glas eller uigennemsigtigt. Uigennemsigtigt er lettest at vedligeholde, fordi man ikke så let vil kunne se kalkpletter og sæberester på overfladen.

Klart glas syner mindre i dit badeværelse og vil ikke se så dominerende ud i forhold til uigennemsigtigt matteret glas.

 

Forskellen på almindeligt glas og diamant glas er at det almindelige glas er mere grøntonet, hvorimod diamant glasset er uden den grønlige tone. man lægger mest mærke til det når man har en hvid baggrund.

Det er tydeligst hvis man sammenligner de frostede udgaver, hvor Diamant Mat er meget hvidt i udtrykket.

 

Valg af glashængsler:

Alle vore hængsler kan indstilles således, at man selv bestemme lukkepunktet, så døren står i en bestemt fast position når den er lukket.

Hængslerne kan åbnes ud og indad ligesom salondøre og kan bruges på både højre og venstrehængte brusedøre.

Hængslerne leveres løst ved siden af glasset. 

  

Valg af dørknob eller grebsudskæring:

Placering af dørknob eller grebsudskæring er typisk på midten af højden, eller 90 cm fra gulv til dørknob. 

Dørknopper leveres løst med ved siden af glasset.

 

Opmåling af brusedøre: 

Det er ikke svært at måle op til brusedøre og vægge. Der er bare nogen enkelte retningslinjer man skal følge og vide, for at få det præcise glasmål. Vi har en tolerance på glasset på +/-1 mm.

 

  • 1. For at få de nøjagtige mål, skal evt. flisearbejde være færdigt. Det betyder, at på det tidspunkt hvor du måler op, skal du også kunne installere den færdige brusedør. Der går 10-12 arbejdsdage efter du har bestilt døren hos os, før vi leverer den direkte på din adresse.
  •  
2. Brug en blyant til at markere på fliserne, hvor du vil placere brusedøren. Men lad være med at markere i fugen. Vær sikker på at blyantsstregen kan vaskes af fliserne. Normalt installerer man brusedøren på midten af soklen i bunden og på midten af væggen. Hvis mærkerne rammer midt i en fuge, skal du overveje om du vil rykke døren lidt. Når du har afsat dine mærker med blyanten, så kontroller at døren kan svinge ud, uden at ramme noget.


3. Når du måler bredden, så tjek det stramme mål på bredden ved at måle 3 steder, øverst, på midten og i bunden.
Brug det mindste mål som udgangspunkt.

Træk 8 mm fra det stramme mål, så har du det færdige glasmål på bredden. Hvis du skal opmåle til en 45 graders dør, skal du trække 10 mm fra det stramme mål.


4. Der er ingen standard for højden på brusedøre, vi laver dem på max. 2000 mm, men kan på forespørgsel naturligvis levere nogen der er højere.

Denne hjemmeside anvender cookies

For yderligere detaljer omkring disse og om hvordan du håndterer dine indstillinger, se vores Cookie Politik.

Jeg accepterer cookies